+45 60 63 34 31 [email protected]

Kulhydrater feder ikke

eg oplever, at mange tror at vejen til et vægttab er en kost uden kulhydrater. Her vil jeg gerne slå én ting fast; kulhydrater er ikke i sig selv fedende! 

Når vi tager på i vægt, er det fordi vi er i kalorieoverskud og ikke fordi vi spiser eller ikke spise bestemte fødevarer – der findes ikke særligt fedende eller særligt slankende fødevarer.

Der hvor kulhydrat kan virke fedende, er de tilfælde hvor vi indtager for mange af dem. Visse former for kulhydrat kan være nemmere at indtage i store mængder – og FOR store mængder fører til kalorieoverskud, som fører til vægtøgning. Men det kan også ske ved indtagelse af for store mængder fedt eller protein 🙂 

Hvis man indtager en kost lav på kulhydrater og oplever, at vægten hurtigt falder skyldes det primært to ting; 

1. Du er kommet i kalorieunderskud 

og

2. Du har tabt en del væske. Kulhydrater binder en del væske i forbindelse med at vi fordøjer dem, hvilket er med til at øge kropsvægten. Dette kan medvirke til troen om at kulhydraterne er fedende, men det er ganske enkelt væsken de binder, der får os til at stige mere i vægt ved indtagelse af dem frem for andre makronæringsstoffer. 

Frugt og grøntsager består primært af kulhydrater og væske, så ved at vælge kulhydrater helt fra, vælger man også disse fødevarer fra, som ellers bidrager med en masse vitaminer, mineraler og fibre, som alt sammen er godt for vores sundhed. 

Ergo – hvis du har det godt med at spise kulhydrat, så fortsæt endelig. Du kan sagtens være sund, tabe dig eller holde vægten og spise kulhydrat 🙂

/ Maria