+45 60 63 34 31 [email protected]

Hvor jeg ikke mener ergonomi er nok til forebyggelse og sundhedsfremme på kontorarbejdspladser

Som selvstændig ergoterapeut tilbyder jeg bl.a. ergonomisk vejledning til virksomheder, der ønsker at forebygge skader og fremme sundheden for medarbejderne.

Skøn idé med ergonomi, men…

Jeg synes det er en skøn idé, at få en kvalificeret fagperson til at vejlede i ergonomi ift. indstilling af borde, stole osv. 

MEN at arbejde ergonomisk korrekt medfører ergonomisk nedslidning. Og hvad skal det så betyde – jo det betyder, at den bedste arbejdsstilling altid er den næste. Der findes ingen arbejdsstilling der er så “sund” eller “korrekt” at det er hensigtsmæssigt fornuftigt at arbejde i den hele dagen. 

Vores kroppe er skabt til bevægelse

Vores kroppe er ikke lavet til at arbejde i de samme stille siddende og / eller stående stillinger hele dagen – de er skabt til bevægelse. Og hvis man går op i sundhedsfremme og forebyggelse, er min vurdering og pointe, at man ikke blot skal sætte ind med ergonomisk vejledning – der skal mere bevægelse ind, så der sættes gang i blodcirkulation og muskulaturen bliver udfordret. 

Mine forslag:

Forebyggelsesarbejdet er ikke altid gjort ved at investere i det rette til tider dyre møblement – det er også relevant at se på indretningen og kultur på arbejdspladsen.

At sætte kopimaskiner og diverse så langt væk, som næsten muligt, så man skal bevæge sig længere efter den, kunne være en måde at få mere bevægelse ind. Og nej, mere bevægelse og blodcirkulation vil ikke nødvendigvis føre til mindre effektivt arbejde.

At arbejde med en kultur om at man står eller går når der holdes møder (hvis muligt) eller når man taler i telefon kunne også være en strategi at arbejde ud fra. 

Hver bevægelse og skridt tæller! 

Kultur

Kulturen spiller en stor rolle, og er ikke noget man ændrer på fra den ene dag til den anden. Skal man arbejde med kulturen, skal der startes ved ledelsen som skal gå forrest, og holde fast. 

/ Maria