
Velkommen til Sund Zone v/ Maria Knudsen
Zoneterapi, massage og øreakupunktur
Jeg tilbyder zoneterapi, massage og øreakupunktur med fokus på ro, balance og kroppens naturlige regulering. Behandlingerne tager udgangspunkt i dig og din krops signaler - med særlig opmærksomhed på nervesystem, spænindger og belastning.
Via zoneterapi arbejder jeg i dybden og kan støtte kroppen ved stress, uro, spændinger, træthed og behov for restitution. Mange oplever en øget følelse af ro og bedre kontakt til kroppen efter zoneterapi.
Massage anvendes til at løsne muskulære spændinger, øge kropsbevidsthed og skabe fysisk og mental afspænding. Massagen tilpasses individuelt og kan både stå alene eller indgå som en del af et samlet behandlingsforløb.
Øreakupunktur anvendes som et støttende redskab, særligt ved stress, uro, søvnproblemer og spændingstilstande. Behandlingen kan kombineres med zoneterapi eller massage, når det giver mening for dig.
Bevægelse og idræt er en naturlig del af min faglige tilgang. Når jeg ikke arbejder i min klinik arbejder jeg som idrætskoordinator og har stor viden om hvordan nænsom bevægelse kan understøtte behandling, trivsel og robusthed - ikke som præstation, men som en del af en balanceret hverdag.
I min klinik er der plads til at lande. Jeg arbejder helhedsorienteret og tror på, at sundhed skabes i samspillet mellem ro, berøring og bevægelse.
Jeg tilbyder behandling i min klinik i mit hjem i Smidstrup ved Vejle.
Jeg er registreret ved Styrelsen for Patientsikkerhed og Registreret Alternativ Behandler (RAB). Dette er din garanti og sikkerhed for høj faglig behandling.
<!-- Google Tag Manager (noscript) -->
<noscript><iframe src="https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-5PB3QZS"
height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe></noscript>
<!-- End Google Tag Manager (noscript) -->

Behandlingsformer
De behandlinger jeg tilbyder kan efter behov og ønske kombineres.
Nedenfor kan du læse mere om hver enkelt behandling.
Ofte stillede spørgsmål
Er der bivirkninger eller efterreaktioner ved behandlingerne?
Der er ikke bivirkninger ved zoneterapi og / eller massage. Du kan dog få nogle efterreaktioner 1-2 dage efter en behandling. Det er almindeligt at man efter en behandling oplever træthed og dyb søvn, velbehag, kuldefrysning i kroppen, øget tarmfunktion, humørsvingninger, udskillelse af sekret gennem næse og svælg, opblussen af gamle og nye symptomer.
Det er vigtigt at drikke godt med vand, så affaldsstoffer, der er blevet frigivet under behandlingen bliver skyllet ud.
Babyer kan blive tørstige efter en behandling og vil gerne ammes.
Gør behandlingerne ondt?
Hvad end jeg behandler med zoneterapi eller massage, tilpasser jeg trykket, således at du kan slappe af under behandlingen.
Der kan dog opleves ømme zoner og / eller områder de steder hvor der er ubalance.
Et hårdt tryk er ikke nødvendigvis mere effektivt end et blidere tryk.
Kan zoneterapi og / eller massage gøre noget for mig hvis jeg ikke fejler noget eller har skader?
Ja, zoneterapi og / eller massage kan medvirke til at vedligeholde en sund og rask og krop i balance. Derudover kan behandlinger med zoneterapi og / eller massage virke forebyggende på flere tilstande.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det kommer an på hvad der skal behandles på. Kommer du f.eks. med symptomer som har stået på over en årrække, kan du ikke forvente at de kan fjernes eller mindskes efter én enkelt behandling. Det optimale vil være 2-3 behandlinger med 1 til 2 ugers mellemrum til at starte med og derefter 1 – 2 behandlinger med 3 – 4 ugers mellemrum.




